De kommuner som i forvejen bruger mange penge til kulturen øger kulturbudgetterne mest. De kommuner som ikke bruger penge til kulturen kan ikke følge med prisudviklingen.

Der bliver større og større forskel mellem kommunernes kulturbudgetter. De 10 kommuner som bruger færrest penge pr. indbygger til kultur har kun haft en udgiftsstigning på 0,5% pr. borger (i løbende priser), hvorimod de kommuner, som bruger flest penge til kultur har haft en udgiftsstigning på 5,6%.

Kommune kr pr. indbygger Albertslund 1.655 Ishøj 1.480 Søllerød 1.367 Herlev 1.355 Høje-Taastrup 1.328 Roskilde 1.271 Lyngby-Taarbæk 1.264 Nykøbing-Falster 1.259 Holstebro 1.249 Hvidovre 1.242

Kommune kr pr. indbygger Nørre-Snede 215 Tjele 216 Lundtoft 236 Helle 253 Bjergsted 258 Langeskov 267 Spøttrrup 268 Hedensted 277 Videbæk 281 Nørager 283

Det er fortsat de mellemstore kommuner som bruger flest penge til kultur. Kommuner med mere end 20.000 indbyggere bruger flest kulturkroner, de mindste kommuner kan ikke følge med. Skellet mellem kommunerne svarer til tommelfingerreglen i kommunalreformen: at kommunerne bør have mere end 20.000 indbygger for at kunne være stærke og sammenhængende.

Søndag Aftens årlige opgørelse sker ud fra de officielle 2005-budgettal fra kommunerne, som publiceres af Danmarks Statistik. Søndag Aftens tal er renset for pris- og lønstigninger. De generelle tal dækker over store forskelle mellem kommunerne, både i faktiske udgifter og forskelle i udviklingsretning.

Læs også

Kommunale kulturbudgetter vokser
Fra arkivet:
Bibliotekerne er stagneret
Hvor gik bibliotekernes bloktilskud hen?
Kommunernes selvmål
Er kommunerne for små
Store kommuner = store kulturbudgetter (2002)
Biblioteksloven bakkes op (2002)
Kulturen voksede (2002)
Mere til kulturen (2001)
Biblioteker i budgetvækst (2001)
Farum fortsat i front (2001)
Økonomisk status quo (2000)
Mindre til kulturen (1999)